PRINT SEND TIL EN VEN
Kildekrog Vandværk

 

Vandspild

Vandspild er overflødigt forbrug, som ingen har glæde af. Det drejer sig om alt fra dryppende vandhaner til utætte installationer. Desværre er de sidste både de sværeste at opdage og de mest kostbare, fordi det ofte drejer sig om enorme mængder vand fra selv en lille sprække.

En dryppende vandhane kan koste helt op til 2.500 kr. om året!

Det starter med et enkelt dryp. Og hvis ingen gør noget ved det, bliver det stille og roligt værre og værre. Og så er det, det bliver dyrt. Hvis din vandhane drypper »langsomt«, slipper du måske med en ekstra vandregning på 200 kroner om året. Hvis den drypper »hurtigt« eller småløber, ja så må du indstille dig på en ekstraregning på over 2.500 kroner.

Hvis dit toilet løber, kan det koste 10.000 kroner!

Der løber op til 400.000 liter rent drikkevand direkte i kloakken, hvis dit toilet løber, så der er uro i kummen. Eller for 10.000 kroner vand. Det er lidt af en gyser - som du ikke bare kan lukke låget for. Hvis toilettet kun løber, så du har svært ved at se det, kan du alligevel nemt få en ekstraregning på 2.500 kroner for et år. Eller samme pris som et nyt, moderne og økonomisk toilet

Så meget koster vandspild!

Du kan gå ind og se det skematisk her.

 

Vandtab i lækager fra runde huller ved tryk på 5 Bar

Du kan gå ind og se det skematisk her.


 

Fakta

En parcelhus-familie på to voksne og to børn bruger pr. år ca. 160 m³ vand, hvilket beløber sig til ca. 3.500 kr. pr. år, incl. målerafgift, statsafgift og moms, men uden kloakafgift, som er forskellig fra kommune til kommune. Hertil kommer opvarmningen af det varme vand, som bruges til bad, opvask osv.