PRINT SEND TIL EN VEN
Kildekrog Vandværk

Check dit vandforbrug
Vi er alle blevet bedre til at spare på vandet, men det er vigtigt fortsat at være opmærksom på sine vaner og vandinstallationer. Check jævnligt om der er utætte vandinstallationer på ejendommen.

Aflæs jævnligt vandmåleren for at se om den løber rundt, når ingen bruger vand; gør den det, er der en utæthed i vandinstallationerne, som skal udbedres.
 

En utæt vandledning f.eks. under gulv, som får lov at løbe i månedsvis uden at blive opdaget, er en dyr affære. Aflæs derfor din vandmåler mindst en gang månedligt og undgå ubehagelige overraskelser, når vandregningen kommer.

 

En vandhane som drypper kan koste fra 500-3.800 kroner om året. Et toilet, der løber, kan nemt koste over 1000 kr. om året.
 

Et brusebad koster ca. 1 krone og 15 øre i minuttet. Husk, at du ikke skal bruge vand, mens du sæber dig ind, så der kan du lige så godt slukke for vandet. Skift til en vandsparende brusertype.

Mange har en dårlig vane med at lade vandet løbe, mens de børster tænder. Det er der absolut ingen grund til. Installer perlatorer (luftblandere) på vandhanerne, det er nemt, billigt og effektivt.

Hvis din vaskemaskine er 10 år gammel, bruger den cirka 100 liter vand til en vask - en ny maskine med "A"-mærke bruger det halve. Brug spareprogram som reducerer forbruget af både el og vand.
 
Og så bruger vaskemaskinen jo også strøm, så tænk på, om du ikke lige kan bruge tøjet en dag til, inden det ryger i vasketøjskurven. Brug vaskebold og spring forvasken over.

Udskift et for gammelt toilet med et nyt dobbeltskyllende (stort og lille skyl), husk at bruge "lille skyl", og spar 5-6 liter vand pr. skyl.

Fakta

En parcelhus-familie på to voksne og to børn bruger pr. år ca. 160 m³ vand, hvilket beløber sig til ca. 3.500 kr. pr. år, incl. målerafgift, statsafgift og moms, men uden kloakafgift, som er forskellig fra kommune til kommune. Hertil kommer opvarmningen af det varme vand, som bruges til bad, opvask osv.